torsdag den 1. maj 2014

Ferie og besøg fra Danmark

Reunited med pigerne i London

Tower Bridge

London ved solnedgang set fra London Eye

I London Eye

Vi var også lige et smut forbi 221 Baker Street, hvor Sherlock Holmes boede

På pigernes sidste aften var vi naturligvis på pub, hvor jeg fik pie, som det jo hører sig til

Super lækker (og meget mættende) afternoon tea 

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har opdateret herinde, men der har været en masse at se til.
Lørdag d. 19. april kom to af pigerne hjemmefra på besøg, og vi havde nogle hyggelige dage til trods for Londons uforudsigelige vejr, der bød på en masse både regn og sol. Vi fik set en del af turisttingene såsom Portobello Market, Big Ben, St. Paul’s Cathedral, Tower Bridge, en tur i London Eye ved aftentid og meget meget mere! Det var nogle super hyggelige dage, hvor vi fik gået en masse, hygget en masse og brugt en masse penge. Når man skal spise ude hver dag til både frokost og aftensmad løber det hurtigt op, men det er helt okay, når man har det hyggeligt!

Da pigerne tog hjem brugte jeg resten af min ferie på at slappe af og at se nogle af de andre aupairs herovre. Det har været rigtig lækkert at have ferie, men 14 dage er også meget at lave ’ingenting’ i, så jeg glædede mig faktisk til at få en hverdag igen. I mellemtiden fandt vi ud af, at Henrik faktisk kun havde ferie i denne her uge samt i sidste uge, hvilket betød, at jeg i denne her uge har passet ham hver dag, hele dagen. Det har været hyggeligt, og vi har bl.a. været til Rhyme Time på biblioteket, i kirken hvor der var mulighed for at lege med andre børn, og i dag har vi bagt cupcakes, fordi det regnede så meget, at vi ikke kunne tage på legepladsen eller til fodbold, men det har også været hårdt at skulle underholde sådan en lille gut i 11 timer om dagen. I morgen skal vi på Science Museum og så skal jeg have bagt rugbrød. Nøj jeg glæder mig til en leverpostejsmad!

I weekenden har jeg ikke de store planer udover at slappe af og ses med et par piger herover fra.
Vejret herovre er meget skiftende – typisk engelsk vejr! I går var det fantastisk vejr, hvor vi gik i t-shirts og i dag har det stået ned i stænger hele dagen. Jeg håber, at I nyder det fantastiske vejr hjemme i Danmark! Forhåbentlig kommer det snart herover!

Kys fra London

FORRESTEN har jeg købt flybillet hjem til Danmark, når jeg skal hjem til juni for at tage til koncert. Jeg har startet nedtællingen og om 44 dage er jeg igen i Danmark i 5 dages tid. Jeg glæder mig!