Et halvt år i London

I dag har jeg boet i London i et halvt år, og hold da op, hvor er der bare sket meget på det halve år. På en måde føles det som om, at tiden er fløjet afsted, men på den anden side føles det som 100 år siden, at jeg sagde ’vi ses’ til min familie og venner. Jeg har oplevet utrolig mange ting på det halve år, jeg har været her. Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker, som jeg ikke ville være foruden. Jeg har oplevet nogle ting, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet og håbet på, at jeg ville få lov til at opleve. Jeg har udviklet mig ekstremt meget personligt og fået rykket en masse grænser, og det er helt tydeligt at mærke hvor meget mere voksen og moden, jeg er blevet. Vigtigst af alt har jeg haft de vel nok bedste seks måneder i mit liv, og selvom det ikke altid har været helt nemt at være herovre – væk fra familie og venner – så ville jeg ikke bytte denne oplevelse for noget i verden. De ting jeg har oplevet herovre – både gode og dårlige – vil være ting, som jeg kan tage med mig videre i livet. Jeg tror på, at den bedste måde at udvikle sig på er ’at blive kastet ud fra 10-meter vippen’, og det er jeg i den grad blevet. Jeg har skullet tage beslutninger og gøre ting, hvor der ikke var nogle som helst til at hjælpe mig eller til at tage beslutningerne for mig, og selvom det ikke altid har været lige sjovt, så er det netop ting som det der gør, at jeg har udviklet mig så meget.

De der kender mig godt ved nok også, at jeg er et virkelig stort familiemenneske og at min familie betyder alt for mig, og det er noget af det, som har været lidt svært herovre - at undvære min familie og ikke at kunne deltage i familiearrangementer, der har været. Der har været fødselsdage og konfirmationer, som jeg ikke har kunnet deltage i, men heldigvis kan jeg jo trøste mig med, at de kommer igen til næste år – i hvert fald fødselsdagene. Heldigvis var jeg i sidste weekend hjemme, da der var bryllup i familien, og det var dejligt at se min familie igen. Jeg ved allerede nu, at jeg på dagen hvor den store årlige familiejulefrokost bliver holdt, vil have hjemve, men så kan jeg glæde mig over, at London eftersigende skulle være sindssygt smuk i juleperioden og at familiejulefrokosten heldigvis er en årlig tilbagevendende begivenhed. I stedet vil jeg glæde mig over, at jeg har fået denne kæmpe mulighed at få lov til at få i en af verdens smukkeste byer.

De sidste seks måneder har været fantastiske, og jeg glæder mig til at se, hvad de næste måneder bringer!

Kys fra London

Being home away from home

Jeg har flere gange læst citatet ’being home away from home’, men har aldrig selv vidst hvordan det føltes, for når jeg har tænkt over det, og forestillet mig at bo i et andet land eller et andet sted, har Danmark og vores hus på Birkholmsvej altid været det eneste sted jeg kunne tænke på ville være ’hjem’ for mig – lige indtil jeg flyttede herover. For jo, Danmark og Birkholmsvej er stadig ’hjem’ for mig, men det er London og Oxford Gardens også blevet. Jeg er så heldig at have to steder, som jeg kan kalde for hjem, men samtidig er det også mærkeligt og kan skabe en del forvirring, når jeg fx snakker med folk om, at jeg skal et eller andet, når jeg kommer hjem, for når jeg siger det, mener jeg nogle gange til Danmark, andre gange her i London. Selvom jeg kun har boet her i lidt over fem måneder blev London hurtigt ’hjem’ for mig. Jeg føler mig utrolig godt tilpas i byen, jeg føler, at jeg hører til her, og vigtigst af at, så føler jeg mig meget tryg. Folk derhjemme – i Danmark altså ;-) – siger ofte, når jeg snakker med dem, at de virkelig kan mærke på mig, hvor glad jeg er for London og hvor dejligt det er at høre, og jeg har det på præcis samme måde. Jeg frygtede, da jeg flyttede herover, at jeg ikke ville bryde mig om det, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville blive SÅ glad for at være her. Folk spørger ofte om jeg kunne forestille mig at blive boende i London, men til det svarer jeg altid nej. Jeg elsker byen – no doubt, men London er en utrolig travl by, hvor der hele tiden sker noget og hele tiden er en masse larm. Selvom det er det, som jeg også elsker ved London – netop at der hele tiden sker noget, så man aldrig føler sig alene, så vil jeg ikke kunne leve et liv herovre i længere tid. Jeg har brug for mere ro. Samtidig er livet herovre også bare meget anderledes end hjemme i Danmark; der er utrolig meget fokus på karriere, og man er nødt til at arbejde meget for at have råd til at bo i byen, men også fordi der er så utrolig meget konkurrence herovre. Jeg har talt med både min værtsfamilie og andre, som har fortalt historier om, hvordan kollegaer kan finde på at ’stjæle’ credit for et arbejde, som man har udført. Selvfølgelig sker det også i Danmark, det er jeg godt klar over, men herovre er det bare mere udbredt, da konkurrencen er så stor. Samtidig vil jeg heller ikke kunne se mig selv få børn i London, da kulturen herovre mht. bl.a. børn er så forskellig fra Danmark. Generelt er forældrene slet ikke så meget sammen med deres børn her, hvis man sammenligner med hjemme i Danmark, og det er noget, som jeg selv vil vægte utrolig højt, når jeg engang selv skal have børn – at bruge meget tid med dem. Så nej, jeg kan umiddelbart ikke se mig selv bo her i London i for altid. Ikke på nuværende tidspunkt i hvert fald, men man ved aldrig hvad der sker. Dog ved jeg allerede nu, at jeg for altid vil elske og savne London, når jeg ikke bor her mere. Engang i mellem har jeg hjemve herovre, men jeg ved, at når jeg engang flytter hjem til Danmark igen, vil jeg for altid have hjemve i forhold til London, for London er mit andet hjem.