Being home away from home

Jeg har flere gange læst citatet ’being home away from home’, men har aldrig selv vidst hvordan det føltes, for når jeg har tænkt over det, og forestillet mig at bo i et andet land eller et andet sted, har Danmark og vores hus på Birkholmsvej altid været det eneste sted jeg kunne tænke på ville være ’hjem’ for mig – lige indtil jeg flyttede herover. For jo, Danmark og Birkholmsvej er stadig ’hjem’ for mig, men det er London og Oxford Gardens også blevet. Jeg er så heldig at have to steder, som jeg kan kalde for hjem, men samtidig er det også mærkeligt og kan skabe en del forvirring, når jeg fx snakker med folk om, at jeg skal et eller andet, når jeg kommer hjem, for når jeg siger det, mener jeg nogle gange til Danmark, andre gange her i London. Selvom jeg kun har boet her i lidt over fem måneder blev London hurtigt ’hjem’ for mig. Jeg føler mig utrolig godt tilpas i byen, jeg føler, at jeg hører til her, og vigtigst af at, så føler jeg mig meget tryg. Folk derhjemme – i Danmark altså ;-) – siger ofte, når jeg snakker med dem, at de virkelig kan mærke på mig, hvor glad jeg er for London og hvor dejligt det er at høre, og jeg har det på præcis samme måde. Jeg frygtede, da jeg flyttede herover, at jeg ikke ville bryde mig om det, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville blive SÅ glad for at være her. Folk spørger ofte om jeg kunne forestille mig at blive boende i London, men til det svarer jeg altid nej. Jeg elsker byen – no doubt, men London er en utrolig travl by, hvor der hele tiden sker noget og hele tiden er en masse larm. Selvom det er det, som jeg også elsker ved London – netop at der hele tiden sker noget, så man aldrig føler sig alene, så vil jeg ikke kunne leve et liv herovre i længere tid. Jeg har brug for mere ro. Samtidig er livet herovre også bare meget anderledes end hjemme i Danmark; der er utrolig meget fokus på karriere, og man er nødt til at arbejde meget for at have råd til at bo i byen, men også fordi der er så utrolig meget konkurrence herovre. Jeg har talt med både min værtsfamilie og andre, som har fortalt historier om, hvordan kollegaer kan finde på at ’stjæle’ credit for et arbejde, som man har udført. Selvfølgelig sker det også i Danmark, det er jeg godt klar over, men herovre er det bare mere udbredt, da konkurrencen er så stor. Samtidig vil jeg heller ikke kunne se mig selv få børn i London, da kulturen herovre mht. bl.a. børn er så forskellig fra Danmark. Generelt er forældrene slet ikke så meget sammen med deres børn her, hvis man sammenligner med hjemme i Danmark, og det er noget, som jeg selv vil vægte utrolig højt, når jeg engang selv skal have børn – at bruge meget tid med dem. Så nej, jeg kan umiddelbart ikke se mig selv bo her i London i for altid. Ikke på nuværende tidspunkt i hvert fald, men man ved aldrig hvad der sker. Dog ved jeg allerede nu, at jeg for altid vil elske og savne London, når jeg ikke bor her mere. Engang i mellem har jeg hjemve herovre, men jeg ved, at når jeg engang flytter hjem til Danmark igen, vil jeg for altid have hjemve i forhold til London, for London er mit andet hjem.